Det eventyrlige

Karin Kaster (f. 1975) bevæger sig som maler i et eventyrligt univers. Men det knitrer med en diskant lyd. Måske er der noget galt? Vi husker alle indledningen “Der var engang”. Og så går det ellers løs, med forviklinger og forhindringer, sådan som vi forventer det skal. Og til sidst, en lykkelig ende. Eller hvad? Den barnlige drøm kan alt for let kæntre. Eventyr er skrøbelige, akkurat som livet er det.

Der var engang, sådan begynder alle Karin Kasters forunderlige billeder. Men der er hele tiden noget der skurrer i hendes billeder. Billedet mumler. Det er fyldt med hvid støj og dunkle silhouetter. Angsten ligger på lur, sære objekter dukker op i billedfladen og forløbet er helt uventet. Selve hendes maleri er i det hele taget sært. Hun blander alle mulige ingredienser, som i et ulogisk puslespil. Maler transparant eller pludselig med tyktflydende pensel. Pludselig sirligt – og i næste øjeblik bevidst kluntet. I det ene felt er det akvarelagtigt, i det næste felt får den med en hurtig spraydåse. Det skaber i sig selv en spænding i billeder. Som om det stritter i flere retninger på én gang. Hendes virkelighedsspejl er skævt eller gået i stykker. I sprækkerne lurer det uventede. Karin Kaster blander sine metaforer på en fandenivoldsk måde, der er både befriende og humoristisk.

Ole Lindboe

Real Imitations, Group Exhibition at Galerie Egelund, 2004